Back to All Events

Helstegt øko-okse på Gråbrødretorv

  • Gråbrødretorv København, 1154 Denmark (map)

Som en festlig optakt til Copenhagen Cooking og fejring af 25-års jubilæet for økologien i Danmark, vil Peder Oxe langtidsstege en hel øko-okse over trækul og bøgebrænde.

Fredag den 21. august kl. 15 bliver den ca. 300 kilo tunge øko-okse sat over grillen, hvor den hele natten vil stege under kyndig overvågning af Peder Oxes kokke. Ved frokosttid lørdag den 22. august kan torvets gæster købe et stykke af det langtidsstegte oksekød, der serveres med en salat af sensommerens bedste grønne sager, brød og kærnet smør. Til den søde tand er der Peder Oxes tærter med sommerbær og der vil være vin, øl og vand til favorable priser.

Hats & Cats vil fra 11.30 underholde med skønne jazztoner til arrangementet.

Pris: Et stykke helstegt okse med salat og brød 95 kr., et stykke bærtærte 25 kr., et glas rødvin eller en øl 25 kr., sodavand 20 kr.

Billetter til arrangementet (helstegt okse med sensommersalat, brød og smør til 95 kr.) kan købes via Billetto eller på selve dagen.